by
maj 28th, 2020

This post is also available in: English Français Deutsch Español Português 한국어 Nederlands 简体中文 日本語 polski Čeština

Kongespørgsmålet

Da Yeshua blev arresteret i Haven, huggede Simon Peter øret af ypperstepræstens tjener. Her kommer en lille bibelquiz: Hvad var tjenerens navn? Rigtigt – han hed Malkus. Her er et andet spørgsmål: Hvad betyder dette navn?

Evangelierne blev skrevet på græsk af indfødte hebræisk talende. Navnet Malkus har ingen betydning på græsk. Navnet er Melech. Melech םלכ på hebræisk betyder ”konge.”

Det slår mig, at Johannes tilføjede denne detalje som en symbolsk hentydning til, at de næste to kapitler taler om Yeshua som konge. Johannes kapitel 18 og 19 giver den grun-digste åndelige forklaring på Yeshuas rolle som konge.

Der er fem dele i denne forklaring:

  1. Pilatus’ interview med Yeshua
  2. Soldaterne håner Ham
  3. Hoben messer afvisning
  4. Ypperstepræstens troskab til kejseren
  5. De skrevne tegn over korset

Undersøgelsen begynder med et spørgsmål.

Johannes 18:33:  Pilatus spørger Yeshua…, ”Er du jødernes konge?”

I stedet for at svare ja eller nej, spørger Yeshua Pilatus på hvilket grundlag, han stillede spørgsmålet. Grunden til, at Yeshua spurgte Pilatus var, at der var to dele i spørgsmålet.

  1. Er du en politisk figur, som rejser et oprør mod kejseren? Svaret – nej!
  2. Er du en konge af en anderledes slags? – svaret – Ja!

Derfor skal vi også have klarhed over de to halvdele af spørgsmålet. Vi leder ikke et væbnet oprør. Men vi proklamerer Messias, som er den salvede konge, der repræsenterer Guds autoritet.

Yeshua siger til Pilatus, at Han helt sikkert er konge. Hans Rige er i Himlen (18:36). Det har himmelsk autoritet, som er over denne verdens politiske regeringer (19:11). Hans regering er baseret på åndelig sandhed (18:37). Ultimativt vil dette rige med den himmelske autori-tet og den åndelige sandhed overtage alle regeringer i denne verden, når Yeshua vender tilbage.

Efter konfrontationen med Pilatus begynder soldaterne at håne Yeshua.

Johannes 19:2-3: Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på Hans hoved, og de hængte en purpurkappe om Ham, stillede sig foran Ham og sagde: ”Hil dig, jødernes konge!”

Denne bizarre latterliggørelse af Yeshua var faktisk et spejlbillede af sandheden. Det var ligesom en omvendt teaterproduktion. En dag vil alle denne verdens soldater bøje sig for Yeshua og anerkende Ham som deres konge og herre; ligeså vil resten af udøverne af po-litisk, økonomisk og militær magt gøre.

Evangeliets budskab proklamerer, at ”hvert knæ vil bøje sig” (Esajas 45:23, Filipperbrevet 2:10). Yeshua er annonceret åndeligt som konge. Alle mennesker er kaldet til at under-kaste sig.  De, som tager imod Yeshua som konge nu, er inviteret ind i Hans rige. De, som håner Ham nu, vil stadig modtage Ham som konge, men med straf i stedet for med velsig-nelse.

I dette tilfældre var soldaterne romere, hedninge og repræsentanter for deres Kejser. De hå-nede Yeshua ikke blot som konge, men hånede Ham som jøde; derved hånede de det jø-diske folk. For dem varr dette endnu et eksempel på romernes herredømme over jøderne.

Yeshua bliver derefter præsenteret for hoben i tre forskellige dimensioner eller identiteter:

  1. Johannes 19:6 – Se her er manden, ”Ide Anthropos”
  2. Johannes 19:7 – Guds Søn, ”Ihos Theos”
  3. Johannes 19:14 – Her er jeres konge, Ide Basileos”

Pilatus bragte Yeshua ud foran menneskemængden. Han sagde: ”Se her er manden” (Or-det for menneske er på græsk Anthropos”, hvorfra vi har ordene antropologi eller antro-pomorfisk). Den bibelske reference går helt tilbage til Adam, det første menneske. Her er Han, Yeshua, repræsenterende dramaet og traumet i den menneskelige race. Yeshua er det ultimative menneske.

Svaret fra folkene dér er ”korsfæst Ham!” Perversionen er så dyb og så uhyggelig. Det er mennesker, som forbander menneskeheden. Det er jøder, som forbander den ultimative jøde og dermed sig selv.

Derefter sagde præsterne (cohanim), at grunden til Hans korsfæstelse var, at Han gjorde Sig Selv til Guds Søn (Johannes 19:7). Folk behandlede Ham som et menneske; soldaterne behandlede Ham som en konge; præsterne behandlede Ham som Guds Søn. Hver gruppe reagerede i overensstemmelse med deres eget interesseområde.

Præsterne fortsatte deres egne anstrengelser for at få afsagt dødsdom over Yeshua. Da de så, at Pilatus vaklede, ændrede de taktik, da de kunne se, at det teologiske argument om Messias’ guddommelighed ikke havde nogen effekt på Pilatus. De begyndte at tale til ham på hans ømme punkt: hans job som kejserens repræsentant.

Johannes 19:12: Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op mod kejseren.

På en måde svigter præsterne deres egen funktion ved at udfordre Pilatus til ikke at svigte sin funktion. Derefter afviser de fuldstændigt deres tro:

Johannes 19:15: Vi har ingen anden konge end kejseren.

Som jødisk YHVH-præst, er denne udtalelse uforståelig. De vælger en hedensk politiker i stedet for den jødiske gud; de vælger en hedensk tyran i stedet for den jødiske konge. Denne afvisning af Yeshua var ulogisk og selvdestruktiv.

Dramaet forud for korsfæstelsen afsluttes, da Pilatus sender Yeshua ud for at blive korsfæstet og påbyder soldaterne at sætte et tegn over Hans hoved. Det er ironisk, at netop dette tegn officielt erklærer, at Yeshua virkelig er jødernes konge.

Johannes 19:19: Pilatus havde lavet et indskrift, og sat den på korset. Den lød: ”Jesus fra Nazareth, jødernes konge.”

Stedet for korsfæstelsen var på hovedvejen lige udenfor porten til Jerusalem. Derfor blev tegnet set af mange mennesker. Det var skrevet på hebræisk, latin og græsk, hvilket dækkede alle befolkningsgrupper i kejserens rige.

Præsterne protesterede, fordi det kunne tolkes som en bekræftelse af Yeshua som konge i stedet for en fordømmelse af Hans selvhævdelse. Johannes skriver, at Pilatus svarede, Johannes 19:22: Hvad jeg skrev, det skrev jeg. Johannes ser Pilatus’ beslutning som en guddommelig indgriben.

Efter Johannes’  mening profeterer Pilatus meget lig ypperstepræsten, som profeterede om Yeshuas korsfæstelse (Johannes 11:50). Profetien blev givet af kejserens repræsentant: Denne Yeshua er den mand, som vil blive kongen, der engang vil erstatte ham.

På korset bad Yeshua højt om tilgivelse af vore synder (Lukas 23:34). Ud over dette ver-bale budskab, er der det skrevne budskab, at Yeshua er jødernes konge. Af Sin mund proklamerer Yeshua vores frelse. På det samme kors – ved inskriptionen – proklamerer Pilatus Yeshuas rige. Vi modtager både det orale budskab og det skrevne: frelsen og Riget.

Yeshua er Malkus, jødernes konge. Det var forudbestemt fra Himlen, og derefter forordnet af den romerske guvernør. Det er legalt; det er officielt; det er afgjort; det er skrevet!

Print Friendly, PDF & Email
By |2020-05-28T11:29:31+00:00maj 28th, 2020|Kommentarer lukket til Kongespørgsmålet