by
februar 26th, 2020

This post is also available in: English Français Deutsch Español Português 한국어 Nederlands 简体中文 Italiano 日本語 polski Русский Čeština ไทย

Maria ved graven: progressiv åbenbaring – 1.del

Fejring af den internationale kvindedag, 8. marts 2020

Greta Mavro gør tjeneste i Grækenland for Revive Israel/Tikkun Global tjenesterne.

”Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, lige-som jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”  1. Korintherbrev 13:11-13.

Når guddommelig kærlighed er vækket, er vi tvunget til at lægge det barnlige bort for at stræbe hen imod Ham, indtil vi møder Ham ansigt til ansigt. Når vi elsker, er vi aldrig til-fredse med kun at kende delvis. Vi må kende, som vi er kendt. Det er den guddommelige kærligheds natur.

Der er en stor og progressiv åbenbaring i Johannes kapitel 20, som bringer os fra at kende delvis til at kende det hele: det perfekte. Vi kan alle have del i denne større fylde af relatio-ner, mens vi venter på Herren, indtil Han kommer, ligesom Maria Magdalene gjorde ved graven. Maria var ikke tilfreds med at kende Yeshua delvis, selv ikke efter Hans død. Hendes hjerte kaldte for mere.

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magda-lene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.

Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: ”De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt Ham.”  Johannes 20:1-2.

Der er mange, som ville standse op ved denne nyhed, men Peter og Johannes, som van-drede trofast med Jesus, løb hen til graven for at undersøge det nærmere. Johannes, den elskede, løb forbi Peter, kiggede ind i graven, så ligklæderne, men gik ikke ind. Peter ankom, gik ind i graven, hvor han ikke blot så ligklæderne, men også det klæde, som havde været lagt omkring Jesu hoved. Så gik Johannes selv ind i graven. Begge modtog således et stærk bevis for genopstandelsen, men kun stykvist. Begge gik hjem igen. Man- ge ville også have afsluttet deres undersøgelse her og bevæge sig hjemad efter at have fået delvis kendskab til Herren. Mange ville være tilfredse med en god ceremoni og teologi, med konferencer, succesrige tjenester, et niveau af åbenbaring; men de stopper her.

Selv Peter og Johannes, som var Hans nærmeste og mest intime disciple, vendte tilbage til deres daglige dont. Faktisk vendte Peter tilbage til fiskeriet og tog en anden desorienteret discipel med sig. De fiskede hele natten; men de fangede ikke noget, fordi Jesus allerede havde kaldet dem til menneskefiskere. I deres desillusionerede tilstand vendte de tilbage til fiskeri i ”det forkerte farvand.”

Men Maria kunne ikke gå tilbage til sit tidligere liv. Hun kunne ikke ”gå hjem”, eller vende tilbage til sit tidligere liv. Jesus var hendes hjem, og hendes eneste og endelige mål var at se Ham igen.

”Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: ”Kvinde, hvorfor græder du?” Hun svarede: ”De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt Ham.” Johannes 20:11-13.

Maria søgte mere end engle, mere end et tegn på Jesu opstandelse, mere end kun en del af Ham. Hun søgte efter Jesus selv! Hun søgte efter den eneste, hendes sjæls elskede!

Print Friendly, PDF & Email
By | 2020-02-26T14:47:31+00:00 februar 26th, 2020|Kommentarer lukket til Maria ved graven: progressiv åbenbaring – 1.del