by
april 15th, 2020

This post is also available in: English Français Español Português 한국어 Nederlands 简体中文 Italiano 日本語 polski Čeština

Påskens samdrægtighed og den sidste nadver

I mange år har Gud bragt os sammen i enhed som en global familie i troen, med Hellig-åndens iboende tilstedeværelse. Vi modtager visionen fra Yeshuas bøn i Johannesevan-

geliet kapitel 17 om, at vi alle må være ét i Guds kærlighed. Vi oplever realiteten i den internationale ekklesia. Det er et trosfællesskab, et broderskab, som vokser eksponentielt både i kvalitet og i kvantitet, efterhånden som vores indbyrdes kærlighed bliver dybere.

Vi er også på vej ind i en strategisk samdrægtighed med pagtmæssige relationer mellem jøder, arabere og mennesker fra alle nationer og etniske grupper. En sådan række af globale relationer kunne ikke være sket på noget tidligere tidspunkt i historien.

Vi søger nu at bringe dette internationale fællesskab i overensstemmelse med Guds historiske pagter, den bibelske kalender og det profetiske mønster. Vi skal imidlertid være forsigtige, hver gang vi taler om jødiske rødder, global samdrægtighed, helligdage osv. da man let kan komme ud af balance. Misforståelser kan ske på begge sider: hvis man forsøger at blive for ”jødisk” i den kulturelle orientering, eller ved at afvise den bibelske signifikans af de jødiske fester og symboler.

Når vi opregner vores globale fællesskab med Guds pagtmønster, tror jeg på, at der vil blive frigivet en stor åndelig kraft. Den korrekte enhed kræver, at vi opretholder den rette balance.

Den centrale horisontale linje – det internationale fællesskab, en linje, der strækker sig ud over hele verden. Det er, hvad vi gjorde i sidste uge; over 120.000 apparater der forbindes med hinanden i 147 nationer.

Stedet, hvor det internationale fællesskab krydser, er den Sidste Nadver. Var den Sidste Nadver en altergang eller en påskeseder? Det var begge dele! Det jødiske og det kristne samfund blev splittet op – det ene til altergang, det andet til seder, men der manglede den samlende kraft.

For at kunne bringe dem sammen er den samlende faktor den Sidste Nadver. Det er både fuldstændig jødisk påske og fuldstændig kristen altergang. Det er meget vigtigt ikke at miste dette link mellem den internationale ekklesias altergang og påskens pagtmæssige måltid: Yeshuas og Hans disciples Sidste Nadver.

Påsken og altergangen samles i den Sidste Nadver. De to bliver ét, mens de opretholder deres egne identiteter. Vi ønsker at genforbinde påsken og altergangen efter 2000 års ad-skillelse. Den Sidste Nadver er skæringslinjen. At forstå den Sidste Nadver bringer altergangen og påsken på linje.

Vi siger ikke, at kristne rundt om i verden skal afholde en komplet påskeseder. Men vi mener, at påsken er oprindelsen og fundamentet til den internationale kristne altergang. Vi beder de kristne atter at bringe altergangen tilbage til det pagtmæssige fundament i påsken ved at forstå den Sidste Nadver i dens rette kontekst.

Til den jødiske verden giver vi udtryk for, at påsken finder sin fylde i den Sidste Nadver. Symbolerne: påskelammet, vinen, det usyrede brød osv har alle deres fulde betydning i Messias Yeshua. Uden Yeshua mangler påskesymbolerne deres profetiske betydning.

Den Sidste Nadver er opfyldelsen af påsken; og den Sidste Nadver er fundamentet for al-tergangen. De har været adskilt gennem 2000 år. Nu, som den internationale Ekklesia, herunder de messianske jøder og de kristne arabere, har vi muligheden at bringe disse to store elementer sammen.

Det er ikke blot et spørgsmål om, at de kristne går tilbage i historien for at forstå påsken.

Når vi forstår vores fortid, kan vi se, hvor vi er på vej til i fremtiden. Det er ligesom en bue og pil – når vi trækker tilbage, er det der giver kraft til at skyde fremad.

Altergangen er en overnaturlig åndelig oplevelse. Men når den opleves uden dens pagt-mæssige rødder, har den ikke nogen profetisk retning. Når altergangen er på linie med påske gennem den Sidste Nadver, dannes en vektor. Påske til den Sidste Nadver til altergang danner koordinater på en linje som peger i en retning.

Betydningen af påske er fortid, nutid og fremtid. Endog rabbinerne siger i deres undervisning, at fejringen af påsken ikke kun er for at erindre om fortidens farao’er og pyramider; det er at se frem til den komplette nationale forløsning med Messias’ ankomst. Det omhand-ler fremtiden i Messias’ rige.

Hvis man opregner den kristne altergang med dens pagtmæssige oprindelse i den jødiske påske, gør det os rede til endetiderne. Historien om udfrielsen af Egypten indeholder ele-menter, som lærer os om Yeshuas anden komme.

Påsken havde to dele: først frelsen ved Lammets blod og dernæst den militære sejr ved Det Røde Hav. Personlig forsoning blev opfyldt ved Yeshuas første komme; den fuldstæn-dige forløsning vil blive opfyldt ved den anden. Guds mønster leder os i den rigtige ret-ning og forbereder os til endetiderne og Yeshuas riges komme.

Den ”store og brogede flok”, som kom ud fra Egypten (2. Mosebog 12:38), var selve formå-let hos Gud fra begyndelsen; Han søgte et folk. Denne blandede mangfoldighed vil ulti-mativt blive den store flok, som ingen kan tælle (Johs. Åbenbaring 7:9). Gud ønsker et ”særligt folk” og et kongeligt præsteskab (2. Mosebog 19:5-6, 1. Peter 2:5, Johs. Åbenbaring 1:6; 5:10) fra enhver nation, tungemål og stamme.

Jøder, arabere og enhver etnisk gruppe er indeholdt i dette ”særlige folk”. Ethvert individ og enhver etnisk gruppe har lige ret i Guds familie. Når den internationale Ekklesia kommer sammen i den rette samdrægtighed, skulle der ske en meget stor udløsning af kraft. Guds herlige formål for alle Sine børn sammen vil blive afsløret.

Jøderne og araberne er Abrahams efterkommere. De var de to første parter i Guds familie, og er på sin vis de sidste to parter, der genrejses. Nå disse sidste to parter, arabere og jøder, ”falder på plads” i den globale familie, er puslespillet komplet.

Jøder og arabere var fjender i påskefortællingen. Ved alterbordet er jøder og arabere for-enet ved Lammets blod, Yeshua. Nu kan vi være partnere og ikke fjender. Den internatio- nale Ekklesias altergang er korrekt justeret, når den er forbundet til påsken ved den Sidste Nadver. Den globale familie kommer til sin fylde, når jøder og arabere kommer til et pagt-mæssigt partnerskab.

Vi tror på, at disse relationer vil udløse en stor synergi af åndelig vækkelse, når de er sam-let og korrekt indrettet efter hinanden.

Print Friendly, PDF & Email
By |2020-04-15T21:37:00+00:00april 15th, 2020|Kommentarer lukket til Påskens samdrægtighed og den sidste nadver