by
marts 10th, 2020

This post is also available in: English Français Deutsch Español Português 한국어 Nederlands 日本語 Русский Čeština ไทย

Purim og den åndelige kamp om Iran

Purim fejres i år den 9. og 10. marts

Det er tid for bøn for Iran! Over nationen er der en intens åndelig kamp, som har effekt på Israel, de kristne, regionen og hele verden. Derfor er det også din kamp.

Iran/Persien har en dobbelt rolle i Purim, Festen for Ester. Den persiske embedsmand, Haman er ærkefjende af jøderne og forsøger at udslette dem. Imidlertid både fordømmer og redder kong Xerxes (Ahasverus) det jødiske folk gennem sine handlinger. Denne modsætning ses også i dag.

Iran, det vil i dette tilfælde sige Hezbollah, afslørede for nylig en statue af Qasem Soleimani, den brutale iranske general, som blev slået ihjel ved et amerikansk missilangreb. Statuen står i det sydlige Libanon med ansigtet mod Israel, angiveligt som et symbol på Irans erklærede hensigt med af ”befri Palæstina” ved at ” fjerne Israel fra landkortet.”

Det shiitiske Iran er ikke kun anti-israelske, de er også anti-kristne. Landet indtager en ni-endeplads på listen over de lande i verden med forfølgelse af troende ifølge Open Doors officielle liste. ”Alle etniske persere anses for muslimer. En etnisk perser, som forlader islam kan stå over for en dødsstraf eller fængselsstraf for ’forbrydelse mod den nationale sikkerhed.’”

Iran truer også verden gennem åbenlyse forsøg på at udvikle atomvåben. Den kontrover-sielle atomaftale med Iran i 2015 søgte at kontrollere Irans atomprogram og begrænse det til civile formål til gengæld for, at en række sanktioner blev afskaffet. I 2018 trak Trumps re-gering sig ud af aftalen, idet han hævdede, at Iran overtrådte betingelserne.

I perserkongen Kyrus’ regeringstid og efter tre ugers faste, stiftede Daniel personligt be-kendtskab med den intense kamp associeret med Persien (i dag Iran). (Læg mærke til, at Mikael er ærkeengel i henhold til Daniel 12:1):

Fyrsten over perserriget har stået mig imod i enogtyve dage, men Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp, da jeg var ladt tilbage dér hos Persiens konger.” Daniel 10:13.

Det bibelske Elam lå i det sydvestlige Iran. Personen Elam var den første søn af Sem, som var søn af Noa, der gjorde elamitterne til et semitisk folk og arvinger til velsignelse. I Jeramias 49:35-39 finder vi nøgleprofetien vedrørende Elam, som blev fremsat under den onde Sidkijas’ regeringstid, den sidste konge af Juda inden Babylon erobrede nationen.

Profetien fik tydelig historisk opfyldelse, men synes stadig at have relevante ”ekko’er” i Mellemøsten i dag.

Babylonierne spredte Elam/Persien. Kong Kyros (600-530 f.Kr.) etablerede det persiske  Akæmenidiske Rige. Han erobrede senere det babyloniske rige, og sandsynligvis vendte perserne tilbage efter at have været spredt af Nebukadnesar (”til himlenes fire hjørner”). Kyros udstedte ”bekendtgørelsen om genoprettelsen” (2, Krønikebog 36:22-23), som gav jøderne i eksil mulighed for at vende tilbage til landet og genopbygge Jerusalem. Ifølge Esajas 45:1 salvede Gud ham for hans dåd, som den eneste ikke-jøde, der blev  kaldt ”messias” eller ”den salvede”. På denne måde begyndte Gud ”at etablere Sin trone i Elam” ved at gøre det til et instrument for Jerusalems genopbygning.

Kyros kom fra den iranske provins, som i dag hedder Fars, næsten det samme sted som det gamle Elam. Derfra begyndte han sine erobringer. Det persiske imperium blev selv brutalt plyndret og ”spredt” fra 334 f.Kr. af Alexander den Store, hvilket også var en opfyldelse af Daniels profetier.

Genoprettelsen, som Jeremias profeterede, blev yderligere opfyldt gennem en vækkelse, som fandt sted i Jerusalem. I Apostlenes Gerninger 2:9  læser vi, at Elamitterne var blandt dem, som responderede på Peters prædikener og formentlig vendte hjem med budskabet om Evangeliet.

Guds spredning og genoprettelse af Iran fortsætter i dag. Iranere, som er flygtet fra regimet, kan atter findes i ”himlenes fire hjørner.” Mange iranske flygtninge tror på Yeshua og elsker Israel. I selve Iran har kirken den langt største (evangeliske) vækst i verden ifølge undersøgelser i det agtværdige Operation World. Antallet er steget med 19,6% om året.

Iran er kaldet til regional lederskab, ligesom på Xerxes’, Kyros’ og også kong Kedorlao-mers tid (1.Mosebog 14:1 og 14:4). Dette kan være lederskab for det onde eller for vækkelse. Lad os stå sammen med Daniel i den åndelige kamp for Iran og bede Herren uddrive ondskab og ”etablere Sin trone i Elam” og beskytte Sine børn, Israel og verdens-freden.

Print Friendly, PDF & Email
By | 2020-03-10T14:53:15+00:00 marts 10th, 2020|0 Comments

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.